Køkkenet er i dag meget mere end bare et sted, hvor maden tilberedes - her skal også være plads til samtale og familiehygge. Samtidig stilles der stadigt stigende krav til funktionaliteten i takt med, at flere og flere kaster sig ud i store gastronomiske udfordringer inspireret af de kendte gourmetprogrammer på tv.
For os har det ingen betydning, om du står foran en udskiftning af hele dit køkken, eller om det bare drejer sig om en enkelt køkkenlåge, der hænger lidt og trænger til en kærlig hånd. Vi lægger altid det samme engagement i at hjælpe dig, og ingen opgave er for lille eller for stor.
Samarbejde
Vi har gennem årene løst mange forskellige opgaver, hvor vi både har leveret og monteret køkkener og badeværelser fra de forskellige leverandører af færdigfremstillede køkken- og badeværelseselementer. Blandt disse kan nævnes for eksempel Svane Køkkener, HTH Køkkener og Nettoline,som kan levere løsninger i alle prisniveauer og designretninger.